Tandoori-hakkebøffer med bagte kartofler, creme fraiche og råkost med appelsin
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose kartofler
-
1 agurk
-
1 rød peber
-
2 bægre creme fraiche 18 %
-
½-1 brev tandoori krydderiblanding
-
1 pakke minihakkebøffer
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
Køkkennote: Creme fraiche tæller som Fedt i Sense, uanset om den er med 18 % eller 38 % fedt. Mængden reguleres med ’fornuften’, hvilket vil sige, at jo mere koncentreret (energitæt), jo mindre spiseskefuld. Cremefraiche 18 % kan derfor godt have en lille top på spiseskeen.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Gulerødder, agurk, peberfrugt, blodappelsin Håndfuld 3: Minihakkebøffer Håndfuld 4: Kartofler Fedt: Olivenolie, creme fraiche Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, tandoori-krydderi |
Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C. Skrub kartoflerne, og skyl resten af grøntsagerne og appelsinen.
Bagte kartofler
1. Skær kartoflerne i både.
2. Vend kartoffelbådene med 3 spsk. olivenolie samt lidt salt og peber. Kom dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem møre i 30-35 min.
Råkost og creme fraiche-dressing
3. Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler. Skræl blodappelsinerne, og skær dem i halve skiver. Skær agurken i små tern.
4. Vend gulerødder med appelsin, anret det på et fad, og top med agurketern.
5. Skær peberfrugten i små tern. Pil hvidløget, og pres det. Rør creme fraichen med et drys tandoori-krydderi og peberfrugt, og smag til med salt, peber og hvidløg.
Tandoori-stegte hakkebøffer
6. Krydr bøfferne med salt og peber.
7. Varm en pande op, tilsæt ½-1 spsk. olie, og steg bøfferne i ca. 3 min. på hver side. Tilsæt tandoori-krydderi de sidste par minutter.
Servering
Nyd minibøffer med creme fraiche-dressing med peberfrugt, ovnbagte kartofler og råkost med blodappelsin.