Tarte flambée med portobellosvampe og rødløg toppet med hummus og harissa
Ingredienser
- 4 portobello-svampe
- 2 rødløg
- 1 hvidløgsfed
- 2 bægre creme fraiche
- 4 grove pizzadeje
- 1 rulle hummus
- 2 bundter rucola
- 1 glas harissa med lemon og kapers
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Hvedemel
Tarte flambée er en form for fransk pizza, der stammer fra Alsace-regionen ved grænsen til Tyskland (hvor den også kendes som 'flammkuchen').
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt. Tag pizzadeje ud af køleskabet.
Skær portobellosvampe i skiver og rødløg i tynde både.
Hak hvidløg fint, og smag creme fraiche til med hvidløg, salt og peber.
Rul pizzadeje ud på et bord drysset med mel, placér dem på hver sit stykke bagepapir, og smør creme fraichen på i et jævnt lag. Fordel rødløg og portobellosvampe henover.
Bag dine tartes flambées gyldne og sprøde i den varme ovn, 10-12 min.
Kom hummus i en lille skål, og rør den evt. med lidt olivenolie.
Kom rucola i en skål.
Servér de varme tarte flambée toppet med hummus, rucola og harissa.