Tarte flambée med mozzarella, rosmarin, rødløg og danske æbler
Opskrift
Ingredienser
-
2 bægre creme fraiche
-
4 pizzadeje
-
4 rødløg
-
2 kviste rosmarin
-
2 æbler
-
2 mozzarellaer
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
sort peber
-
eddike (fx æbleeddike)
-
muskatnød
Sådan gør du
Køkkennote: Tarte flambée er en form for fransk pizza, der stammer fra Alsace-regionen ved grænsen til Tyskland (hvor den også kendes som 'flammkuchen').
Inden du går i gang: Tænd ovnen på 220 °C, og tag pizzadejene ud af køleskabet. Skyl grønkål og æble, og afdryp mozzarellaen.
Tarte flambée
1. Rør creme fraichen med 5-6 spsk. olie, og smag til med salt, peber og evt. lidt muskatnød, hvis du har det.
2. Rul pizzadejene ud på hvert sit stykke bagepapir drysset med lidt mel, og smør creme fraichen på i et jævnt lag.
3. Skær rødløg i papirtynde skiver, pluk rosmarinkvisten, og fordel rødløg og rosmarin på bundene. Krydr en ekstra gang med salt og peber.
4. Bag dine tartes flambées gyldne og sprøde i den varme ovn, 10-12 min. Bag dem ad to omgange, og spis de første to, mens de sidste bager færdig.
Frisk grønkålsalat
5. Rib grønkålen, og skyl den. Skær æblet i små tern
6. Knug kålen med lidt salt, til den begynder at mørne, og lad den trække i en skål på køkkenbordet i 4-5 min.
7. Vend æbleternene med grønkålen lige inden spisetid, og smag salaten til med 2-3 tsk. eddike. Top med brud af mozzarella.
Servering
Servér rygende varme tartes flambées med frisk kålssalat til.