Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tarte flambée med mozzarella, rosmarin, rødløg og danske æbler

Tarte flambée med mozzarella, rosmarin, rødløg og danske æbler

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 pizzadej
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 bundt grønkål
  • 1 æble
  • 1 mozzarella

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • muskatnød

Sådan gør du

Køkkennote: Tarte flambée er en form for fransk pizza, der stammer fra Alsace-regionen ved grænsen til Tyskland (hvor den også kendes som 'flammkuchen').

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 220 °C, og tag pizzadejen ud af køleskabet. Skyl grønkål og æble, og afdryp mozzarellaen.

Tarte flambée
1. Rør creme fraichen med 2-3 spsk. olie, og smag til med  salt, peber og evt. lidt muskatnød, hvis du har det.

2. Rul pizzadejen ud på et stykke bagepapir drysset med lidt mel, og smør creme fraichen på i et jævnt lag.

3. Skær rødløg i papirtynde skiver, pluk rosmarinkvisten, og kom rødløg og rosmarin på bunden. Krydr en ekstra gang med salt og peber.

4. Bag din tarte flambée gylden og sprød i den varme ovn, 10-12 min.

Frisk grønkålsalat
5. Rib grønkålen, og skyl den. Skær æblet i små tern

6. Knug kålen med lidt salt, til den begynder at mørne, og lad den trække i en skål på køkkenbordet i 4-5 min.

7. Vend æbleternene med grønkålen lige inden spisetid, og smag salaten til med 1-2 tsk. eddike. Top med brud af mozzarella.

Servering
Nyd rygende varme tartes flambées med frisk kålssalat til.

-