Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Fra VegetarKassen: Tarte flambée med rødbeder og løg

3 personer

Ingredienser

  • Alle rødbederne
  • 2 roséløg
  • 3 pizzadeje
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 bundt grønne bønner
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 citron

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. muskatnød
Køkkentips

Tarte flambée er en form for fransk pizza, der stammer fra Alsace-regionen ved grænsen til Tyskland (hvor den også kendes som 'flammkuchen').

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C, sæt vand over til rødbeder og bønner, og skyl grøntsagerne, persillen og citronen. Tag pizzadejene ud af køleskabet.

Tartes flambées
  1. Skræl rødbederne, og skær dem i tynde skiver.

  1. Kog rødbederne næsten møre i rigeligt vand i 6-8 min.

  1. Skær imens roséløgene i tynde skiver, fx på et mandolinjern.

  1. Rul pizzadejene ud på hvert sit stykke bagepapir, og smør creme fraiche på i et jævnt lag. Fordel roséløg ovenpå, og krydr med salt, peber og evt. lidt muskatnød.

  1. Afdryp rødbederne grundigt, og fordel også dem på bundene.

  1. Bag dine tartes flambées gyldne og sprøde i den varme ovn i 10-12 min. Bag tartes flambées to ad gangen, og begynd evt. at spise de første, mens den sidste bager færdig.

Grønne bønner
  1. Nip bønnerne. Pluk persillen, og snit den groft.

  1. Kog bønnerne i 4 min. Afdryp, og krydr med salt og peber.

  1. Anret bønnerne på et fad, og riv citronskal fint henover. Halvér citronen, og dryp med lidt citronsaft.

Servering

Dryp de varme tartes flambées med resten af citronsaften, drys med snittet persille, og skær dem i trekanter. Servér bønner til.

....
Idékassen