Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Fra VegetarKassen: Tarte flambée med rødløg, rosmarin og grillet squashsalat

2 personer

Ingredienser

  • 2 rødløg
  • 2 kviste rosmarin
  • 2 pizzadeje
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 squash
  • 1 hjertesalat
  • 1 pakke mozzarella

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx balsamico eller æbleeddike)
  • Mel (fx hvedemel)
  • Evt. revet muskatnød
Køkkentips

Tarte flambée er en form for fransk pizza, der stammer fra Alsace-regionen ved grænsen til Tyskland, hvor den også kendes som 'flammkuchen'.

Du også servere squashen rå. Vend den med olivenolie som beskrevet, og lad den trække i 5 min., før du sætter salaten sammen som i opskriften.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C, og tag pizzadejene og mozzarellaen ud af køleskabet. Skyl al grønt.

Tartes flambée
  1. Pil rødløgene, og skær dem i tynde skiver, fx på et mandolinjern. Pluk rosmarinen, og hak den groft.

  1. Rul pizzadejene ud på på et meldrysset bord, og kom dem på bageplader med bagepapir. Smør creme fraichen på i et jævnt lag, og fordel rødløgene ovenpå. Drys med rosmarinen, og krydr med salt, peber og evt. lidt revet muskatnød.

  1. Bag dine tartes flambées en ad gangen i ovnen i 10-12 min., til de er gyldne og sprøde. Begynd evt. at spise den første, mens den sidste bager færdig.

Grillet squashsalat
  1. Del imens squashen på midten, og skær den i meget tynde skiver på langs, fx på et mandolinjern. Snit salaten i grove stykker.

  1. Vend squashen med lidt olivenolie i en skål. Varm en grillpande (eller almindelig pande) godt op, og grill squashen i ca. 1 min. på hver side, til den har fået grillstriber (se køkkentip).

  1. Anret salaten på et fad, og top med grillet squash. Bryd mozzarellaen i mindre stykker henover, og dryp med en lille smule eddike. Krydr med salt og peber.

Servering

Skær dine tartes flambées i trekanter, og servér dem med squashsalaten til.

Idékassen
-