Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Spar 10% og få fri fragt. Bliv medlem af Aarstiderne Plus.

Tarteletter med flødestuvet grønt og spidskål med pære

3 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder
  • 2 bægre fløde
  • 1 brev grøntsagsbouillon
  • 2 poser ærter
  • 2 dåser kogte hvide asparges
  • ½ spidskål
  • 1 pære
  • 1 pakke tarteletter
  • 1 bakke karse

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Smør
  • Salt
  • Peber
  • Mel (fx hvedemel)
  • Evt. eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, eller find en brødrister frem til tarteletterne. Sæt vand over til grøntsagsbouillon. Skyl frugt og grønt, og afdryp de kogte hvide asparges (gem lidt af aspargesvandet).

Tarteletsauce
  1. Skær gulerødderne i små tern.

  1. Varm en gryde op, tilsæt 1 spsk. olie og 2 spsk. smør, og steg gulerodsternene i 2 min. Drys 3 spsk. mel over, og afbag det kort ved svag varme.

  1. Opløs lidt grøntsagsbouillon i 3 dl vand. Hæld fløden samt grøntsagsbouillonen i gryden med gulerødder. Kog det op under omrøring, og lad herefter saucen simre i 2-3 min. Rør hyppigt, så saucen ikke brænder på.

  1. Vend ærter og afdryppede asparges i saucen, og lad det hele simre i yderligere 2-3 min. Smag til med salt og peber, og spæd evt. til med aspargesvand – men lad gerne saucen være lidt tyk.

Spidskål med pære og tarteletskaller
  1. Snit spidskålen i tynde strimler, og kom den i en skål. Tilsæt lidt salt, og knug kålen med hænderne i ca. 30 sekunder, til den mørner og smider lidt væske.

  1. Skær pæren i både, og fordel dem over kålen. Dryp med olie og evt. eddike.

  1. Lun tarteletterne på brødristeren, eller i ovnen i 3-4 min.

Servering

Fyld de lune tarteletskaller med tarteletsaucen, og klip karse over tarteletterne. Spis spidskål med pære til.

Idékassen
-