Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tarteletter med kyllingefrikassé

3 personer

Ingredienser

  • 1 bæger kyllingefrikassé
  • 1 pose ærter
  • 1 pakke tarteletter
  • 1 agurk
  • 1 crunchita-salat
  • 1 brev vinaigrette med olivenolie og æblecidereddike
  • 1 bundt purløg

Tjek at du selv har

  • Evt. salt
Inden du går igang

Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Kyllingefrikassé
  1. Kom kyllingefrikassé i en gryde, og varm den stille og roligt op under omrøring, 4-5 min.

  1. Tilsæt ærter, og varm videre, til retten er kogt igennem, 3-4 min. Smag evt. til med lidt salt inden servering.

Tarteletter
  1. Varm tarteletterne på en brødrister i 2-3 min. eller i ovnen 6-7 min.

Snackgrønt og salat med agurk
  1. Skær halvdelen af agurk i stave til snackgrønt, og skær resten i mindre tern. Snit salat groft. Snit purløg fint.

  1. Ryst brevet med salat-vinaigrette, og vend indholdet sammen med agurketern og salat i en salatskål.

Servering

Fyld de lune tarteletter med kyllingefrikassé, og drys med purløg. Drys også purløg hen over salat, og servér salat og snackgrønt som tilbehør til retten.

-