Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Teriyaki-glaseret spidsbryst med five spice, ris og lynstegt grønt

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pakke oksespidsbryst sous vide
  • ½-1 brev five spice-krydderiblanding
  • Resten af de farvede gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 lime
  • 1 løg
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 pose teriyaki-glaze

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
  • Evt. soja
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl alt frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Spidsbryst (del 1)
  1. Kom spidsbryst med al væden (og evt. en smule vand) i en lille gryde. Tilsæt five spice-krydderi. Læg låg på, og lad spidsbryst simre, til det er gennemvarmt, 8-12 min. alt efter tykkelse.

Klargøring af grønt
  1. Skær gulerødder i skiver på skrå. Skær peberfrugt i strimler. Halvér lime. Halvér løg, og skær i tynde både. Skær forårsløg i tynde skiver på skrå.

Lynstegt grønt
  1. Varm en wok eller pande op, og tilsæt olie. Steg gulerødder og peberfrugt i 2-3 min.

  1. Tilsæt løg, og steg videre i 2-3 min.

  1. Smag til med limesaft og salt eller soja, hvis du har.

Spidsbryst (del 2)
  1. Skær spidsbryst i tynde skiver. Rør teriyaki sammen med lidt af væden fra spidsbryst i en stor skål, og vend kødskiverne heri.

Servering

Kom teriyakiglaseret spidsbryst ovenpå risene. Hæld resten af teriyakisaucen fra skålen ud over, og drys med forårsløg. Anret lynstegt grønt ved siden af.

-