Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tern af gris med kartofler, blomkål og æble

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 løg
  • 2 kviste rosmarin
  • 2 æbler
  • 1 pakke store tern af svinekam
  • 1 blomkål
  • ½-1 fed hvidløg
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og sæt vand over til blomkål. Skyl grøntsager, æbler og rosmarin.

Kartofler
  1. Skær kartoflerne i halve eller kvarte. Vend dem med olivenolie og salt, og bred dem ud i et ovnfast fad. Bag dem i den varme ovn i 15-20 min.

Tern af gris med kartofler, løg og æble
  1. Pil løget, og skær det i både. Pluk og hak rosmarinen. Skær æblerne i både.

  1. Varm lidt olie op på en rummelig pande, og steg løg og kød i 3-4 min., til kødet er flot brunet. Krydr med salt og hakket rosmarin undervejs.

  1. Tag fadet med de halvbagte kartofler ud af ovnen, og fordel æbler, løg og kød i fadet. Bag det hele i yderligere 10-15 min., til kødet er gennemtilberedt, og kartofler og æbler er møre.

Blomkål og dressing
  1. Kom imens blomkålen i en gryde med 1-2 cm kogende, saltet vand. Tilsæt en smørklat, og damp kålen under låg i 15-20 min., til det er mørt. Tilsæt evt. vand undervejs, hvis kålen er ved at koge tør.

  1. Pil hvidløget, og riv det fint. Rør creme fraichen med revet hvidløg, salt og peber.

Servering

Servér gris med kartofler, løg og æble direkte fra fadet, og nyd dampet blomkål med creme fraiche-dressing til.

-