Tex mex-gris med ris, rødkål, chili og koriander
Ingredienser
- 1 pose hvide basmatiris
 - 1 pakke minutstykker af filet
 - 2 løg
 - 1 grøn peberfrugt
 - 1 brev buena vista-krydderiblanding
 - 1 rød chili
 - 1 rødkål
 - Alle pæretomaterne
 - 1 lime
 - 1 bundt koriander
 - 1 bæger creme fraiche
 
Tjek at du selv har
- Olivenolie
 - Salt
 - Peber
 - Evt. chilisauce
 
Sæt vand over til ris. Skyl risene samt al frugt og grønt.
Sæt risene over i 8 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.
Skær evt. kødet i mindre stykker. Steg det i olivenolie på en varm pande i 3-5 min., eller til det er gyldent og gennemstegt. Krydr med salt, og tag kødet af panden.
Pil imens løgene, og skær løg og peberfrugt i både. Kom olie på panden igen, og steg løg og peberfrugt ved høj varme i 1-2 min.
Kom kødet tilbage på panden, og steg igen i et par minutter. Krydr med buena vista-krydderi og salt.
Skær imens chilien i tynde skiver, og snit kålen fint (det er ikke sikkert, du skal bruge det hele). Skær tomaterne i tern, og skær limen i både. Hak korianderen fint.
Anret ris i store skåle eller dybe tallerkener. Top med stegt kød og peberfrugt, og fyld kål, koriander, tomat, chili og creme fraiche på toppen. Servér straks, evt. med chilisauce til.