Mexi-bowl med kalvekød, majs, sprødt grønt, creme fraiche og knuste tacos
Ingredienser
- 1 pose brune basmatiris
- ½-1 pose majs
- ½ agurk
- Alle tomaterne
- 1 rødløg
- 1 lime
- 1 pakke tacoskaller
- 1 bundt spinat
- 1 pakke kalvekød i skiver
- 1 brev buena vista-krydderiblanding
- ½-1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Smør
Håndfuld 1+2: Agurk, tomat, rødløg, spinat
Håndfuld 3: Kalvekød i skiver
Håndfuld 4: Ris, majs, tacoskaller
Fedt: Olivenolie, smør, creme fraiche
Smagsgivere: Salt, peber, lime, buena vista-krydderi
Sæt vand over til ris. Skyl grøntsagerne og limefrugten.
Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 3 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.
Kom majsene i gryden de sidste 2-3 min. af kogetiden.
Skær agurk og tomater i små tern. Pil rødløget, og hak det fint. Skær limefrugten i både. Gem det til servering.
Knus taco-skallerne i grove stykker, og gem dem til servering.
Pluk spinaten groft.
Krydr kødet med buena vista-krydderi (gem lidt til spinaten), salt og peber.
Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg kalvekødet ved høj varme i 1-2 min. på hver side. Tag det af panden, og lad det trække kort. Skær kødet i skiver.
Opvarm panden igen, tilsæt ½ spsk. olie, og lynsteg spinaten 1 min. Krydr med salt og peber, og vend spinaten med en lille klat smør og et drys buena vista-krydderi.
Fordel ris og majs i skåle, og top med agurk, tomat, rødløg og skiver af kalvekød. Dryp med creme fraiche, drys med knuste tacos, og pres limesaft over.