Thai-inspirerede fish cakes og kokosris med grøntsager og lime
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose brune jasminris
-
1 pakke fiskefars
-
½-1 brev bangkok-krydderiblanding
-
½-1 broccoli (i små buketter)
-
½-1 pose kokosmel (ca. 3½ spsk.)
-
1½ stængel bladselleri (i tynde skiver)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
mel eller rasp
-
soja
Sådan gør du
Køkkennote: Disse 'fish cakes' henter inspiration fra Asien, hvor de store, krydrede fiskefrikadeller ofte serveres kogte eller friturestegte. I dag skal du prøve dem rørt med citrongræs og varme krydderier og stegt på panden. Sød chilisauce passer godt hertil – du kan spise en spiseskefuld til, hvis du har.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Gulerødder, broccoli, tomater, bladselleri Håndfuld 3: Fiskefars Håndfuld 4: Brune jasminris, mel eller rasp Fedt: Kokosmel, olivenolie Smagsgivere: Lime, citrongræs, bangkok-krydderi, salt, peber, evt. soja |
1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.
2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 7½ dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile et par minutter, og smag til med salt.
3. Skyl og klargør imens grøntsagerne, citrongræsset og limen som beskrevet i ingredienslisten.
4. Rør fiskefarsen med 1-2 spsk. vand (den kan godt være lidt fast), fintsnittet citrongræs og et par tsk. bangkok-krydderi. Form 3 flade "bøffer" (fish cakes) af fiskefarsen, og vend dem i mel eller rasp.
5. Opvarm en stor pande, kom 1½ spsk. olie på, og lynsteg gulerødderne og broccolien, 2-3 min. Smag til med lidt bangkok-krydderi, salt, saft af ca. ½ lime og evt. lidt soja. Kom grøntsagerne i en skål, og tør panden af.
6. Sæt panden over blusset igen, og kom 1½ spsk. olivenolie på. Steg fish cakes i 3-4 min. på hver side ved god varme, til de er sprøde og gennemtilberedte.
7. Tag halvdelen af de kogte ris fra, og gem dem på køl til dag 2.
8. Smag resten af risene til med kokos, salt, peber, 1 spsk. olie og limesaft, og vend stegt broccoli og gulerødder i. Anret rissalaten på et fad, og top med tomater og fintsnittet bladselleri.
Servering
Anret fish cakes på tallerkener, og server med kokosris med lime og grøntsager.