Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Thai kokos-curry med citrongræs, cashewnødder og rød peber

Thai kokos-curry med citrongræs, cashewnødder og rød peber

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose cashewnødder
  • 1 grano de oro-løg (hakket groft)
  • Resten af gulerødderne (i mindre tern)
  • 1 stængel citrongræs (hakket fint – se køkkennote)
  • 1 rød peber (i strimler)
  • ½-1 brev grøn karrypasta
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 pakke fuldkornsnudler

Tjek at du selv har

  • olie (fx kokos- eller olivenolie)
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Pil de yderste blade af citrongræsset, skær 5-10 cm af den hvide bund, og hak det fint. Brug den hvide bund til retten i dag. Resten af citrongræsset kan fx bruges i juicer – eller du kan tilsætte det til din curry i dag for at opnå en endnu mere parfumeret smag. Du kan også fryse det, indtil du får brug for det.

1. Skyl og klargør grøntsager og citrongræs som angivet i ingredienslisten.

2. Rist cashewnødderne gyldne i en tør, rummelig gryde. Hak dem groft, og sæt dem til side til servering.

3. Sæt vand over til nudler.

4. Varm gryden op igen, tilsæt olie, og sautér løg, gulerødder og citrongræs i 2-3 min., til løget er klart i farven.

5. Kom peberfrugt i gryden, og steg videre i 2-3 min., til peberfrugten begynder at mørne. Tilsæt karrypasta, og steg i yderligere 1 min.

6. Hæld kokosmælken og 2-3 dl vand i gryden, og kog op. Lad retten simre i 6-7 min., til grøntsagerne er møre. Smag til med salt og evt. mere karrypasta.

7. Kom imens nudlerne i en gryde med kogende vand, og kog dem al dente, ca. 4 min. Afdryp derefter.

Servering
Anret nudlerne i skåle, og top med kokos-curry. Drys med ristede cashewnødder, og servér.

-