Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Thai kokoscurry med mukimamebønner, cashew og koriander

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris
  • 1 pose cashewnødder
  • Alle gulerødderne
  • ½ spidskål
  • 1 rødløg
  • 1 bundt koriander
  • 1 pose mukimamebønner
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 dåse kokosmælk

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
Køkkentips

Økologi er vores platform, men mange af vores landmænd går skridtet videre med højere standarder som fx ved biodynamisk dyrkning, hvor der på forskellige områder stilles ekstra eller skrappere krav til dyrkningen. Vi besøger altid vores landmænd for at være sikre på, at de tager økologien lige så seriøst som os.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene samt alt grønt.

Brune ris og cashew
  1. Sæt risene over i 5 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.

  1. Rist cashewnødderne i en tør pande, til de er gyldne, og hak dem groft.

Kokoscurry
  1. Skær gulerødderne i tynde skiver på skrå, og snit spidskålen fint. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Snit korianderbundtet groft – hold stilke og blade adskilt.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg spidskålen ved høj varme i 2-3 min. Tilsæt gulerødder, mukimamebønner og lidt bangkok-krydderi, og steg videre i 2-3 min.

  1. Tilsæt rødløg, og steg videre i 1 min. Tilsæt kokosmælk, korianderstilke og 1 dl vand, og kog op. Lad panden simre i 2-3 min., til grøntsagerne er sprødmøre, og smag så til med salt og evt. mere bangkok-krydderi.

Servering

Anret ris i dybe tallerkener, og top med kokoscurryen. Drys med koriander og cashewnødder, og servér.

-