Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Rist jordnødder gyldne på en tør pande, og kom dem i en skål til topping.
Skær chili i tynde ringe på skrå, og snit koriander groft. Kom begge dele i skåle til topping.
Skær rødløg i tynde både. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og snit pak choy groft. Halvér limefrugt.
Varm olie op på en pande, og steg gulerødder ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt rødløg og pak choy, og steg videre i 2-3 min.
Tilsæt kokosmælk, en smule panang-paste og 2-3 dl vand, og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er sprødmøre, 2-3 min.
Smag til med salt, limesaft og evt. lidt mere panang-paste inden spisetid.
Anret ris, og top med kokoscurry. Drys med chili, koriander og ristede jordnødder, og dryp med limesaft.