Thai-krydrede frikadeller med lynstegt grønt, sød chilisauce og ris
Ingredienser
- 1 rulle frikadellefars med gris og grønt
- 1 pose hvide jasminris
- 1 lime
- 1 pose mukimamebønner
- ½-1 pose panang-paste
- 2 røde peberfrugter
- 1 rødløg
- 1 pose sød chilisauce
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesam- eller olivenolie)
- Salt
- Eddike (fx risvin- eller hvidvinseddike)
- Evt. soja
Vores panang-paste har lidt styrke, så ær lidt forsigtig med den. Er du glad for krydderier, kan du sagtens bruge et helt brev. Har du lyst, kan du bruge evt. overskydende krydderi til at tilsmage de stegte grøntsager med.
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær lime i både, og kom i en skål til servering. Pil og skær rødløg i tynde både. Skær peberfrugt i strimler.
Kom kødet i en skål, og rør det med lidt panang-paste (se køkkentip).
Varm olie op på en pande. Form farsen til små frikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte, 2-3 min. på hver side.
Varm imens olie op på en anden pande, og steg rødløg og peberfrugt i 2-3 min. Tilsæt mukimamebønner, og steg i yderligere 2 min.
Smag til med en smule eddike samt lidt salt eller evt. soja, hvis du har, og steg videre i ½-1 min. (se køkkentip).
Kom ris på tallerkener, og anret thai-krydrede frikadeller og lynstegt grønt ved siden af. Servér sød chilisauce til, og dryp med limesaft.