Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Thai-style oksekød med nudler, stegt æg, bønner og tomater

Thai-style oksekød med nudler, stegt æg, bønner og tomater

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • Halvdelen af tomaterne
  • ½ pakke nudler
  • ½ pakke oksekød i skiver (gem evt. resten på frys)
  • ½-1 rød chili
  • 1 æg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 brev peanutbutter
  • ½ lime

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Vær opmærksom på, at du både har fået en grøn citron og en lime med i din kasse. Citronen er moden, selvom den er grøn, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør sydpå i øjeblikket, bliver citronen ikke gul. 

De to citrusfrugter ligner hinanden til forveksling, så er du i tvivl om, hvorvidt du står med en lime eller en citron, kan du tjekke ved at kradse lidt i skallen og dufte til den. 


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Grønne bønner, tomat

Håndfuld 3: Oksekød i skiver, æg

Håndfuld 4: Nudler

Fedt: Olivenolie, peanutbutter

Smagsgivere: Salt, peber, chili, hvidløg, lime

Inden du går i gang: Sæt vand over til bønner. Skyl grøntsagerne og limen.

Nudler, grønt, oksekød og stegt æg
1. Skær tomaterne i grove tern, og gem det til servering.

2. Nip stilken af bønnerne, og kog dem møre i saltet vand, 4-5 min.   

3. Kom imens nudlerne i kogende vand, og kog dem al dente, 3-4 min. Afkøl nudlerne i koldt vand.  

4. Opvarm en wok, tilsæt ½ spsk. olivenolie, og steg kødet ved meget høj varme i ca. 1 min. på hver side. Kom kødet på en tallerken. 

5. Snit chilien fint, og drys lidt hen over kødet

6. Tør panden af. Varm ½ spsk. olie op på panden, og steg ægget i 2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.  

Nudler med peanutbutter-dressing
7. Rør peanutbutter med lidt vand, til konsistensen er flydende. Smag til med limesaft, salt og presset hvidløg.

8. Afdryp nudlerne. Tag halvdelen fra, og opbevar dem i en lufttæt beholder på køl til dag 3. Vend resten af nudlerne med peanutbutter-dressing, grønne bønner og chili. 

9. Skær kødet i skiver.

Servering
Anret nudlerne på en tallerken, og top med skiver af oksekød, stegt æg og tomater.    

-