Rød karrysauce med ris, linser og kålsalat med æg og peanuts
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- 2 poser grønne linser
- 2 bakker æg
- 1 rød glaskål
- 1 rødløg
- 1 bundt koriander
- 1 lime
- 1 pose ristede peanuts
- 2 porrer
- 1 pose rød karrysauce
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Mindst 42 g protein pr. person.
I denne opskrift får du protein primært fra: (2p: Grønne linser), æg, brune ris, kål.
Sæt vand over til ris, linser (1p: ingen linser) og æg. Skyl ris og linser samt frugt og grønt.
Kom ris og linser i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem møre 20-25 min. Hæld overskydende vand fra.
Kog æg hårdkogte, 10 min. i en lille gryde med kogende vand. Lad æggene køle af under koldt vand, pil dem, og hak dem groft eller skær dem i kvarte.
Skræl glaskål, og sørg for at skære den træede ende helt væk. Skær glaskålen i 3-4 mm tykke stave, fx på et mandolinjern. (1p: Snit hvidkål i tynde strimler).
Snit løg i tynde både. Pluk koriander let. Pres lime. Hak peanuts groft (1p: ingen peanuts).
Vend kål, løg og koriander sammen med limesaft og lidt olie. Smag til med salt og peber. Top salaten med æg og peanuts.
Skær porre i skiver, og skyl dem i en skål med koldt vand, så evt. jord mellem lagene bliver skyllet væk.
Kom karrysaucen i en gryde, kog forsigtigt op, og lad den koge i 4 min. Kom porrerne i saucen, og kog i 5-6 min.
Anret ris og linser, og top med karrysauce. Spis kålsalat med æg og peanuts til ved siden af.