Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tom kha gai-suppe med rejer, nudler og tatsoi

Tom kha gai-suppe med rejer, nudler og tatsoi

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 portion tom kha gai-suppe
  • 2 tatsoier
  • ½ bundt forårsløg
  • 1 pakke nudler
  • 1 pakke rejer
  • 1 lime
  • 1 bæger topping (spidskål, wasabina og kinaradiser)

Tjek at du selv har

  • olie (fx kokos- eller olivenolie)
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: De tatsoi'er du får til din ret i dag kommer fra Aarstidernes eget uopvarmede væksthus i Egøje ved Køge. Vi var på besøg i væksthuset for et par uger siden, bl.a. for at kigge på netop de her tatsoi'er, som dengang lige manglede lidt størrelse, før vi ville høste. Når du får dem, skulle de derfor gerne være helt perfekte.

Inden du går i gang: Find to gryder og en pande frem, og sæt vand over til nudler. Skyl grøntsagerne og limefrugten.

1. Kom tom kha gai-suppen i en gryde, og varm den op, til den er gennemvarm, 5-6 min.

2. Del tatsoierne i blade, og snit forårsløget groft.

3. Kom nudlerne i kogende vand, og kog dem al dente, 3-4 min. Afdryp nudlerne.

4. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg rejerne ved høj varme 1 min. Tilsæt tatsoi og forårsløg, og steg videre 1-2 min., til løgene er sprødmøre. Smag til med salt.

5. Smag suppen til med salt og limesaft.

Servering
Fordel nudlerne i skåle, og hæld suppe over. Fordel grøntsager og rejer i skålene, og drys topping henover.

-