Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tom kha gai-suppe med nudler, rejer og broccoliskud

4 personer

Ingredienser

  • 2 portioner tom kha gai-base
  • 2 pakker ægnudler
  • 1 bundt broccoliskud
  • Halvdelen af de røde sennepsblade
  • 1 pakke rejer
  • 1 bæger skåret grønt (gulerod/spidskål/kokosmel)
  • 2 lime

Tjek at du selv har

  • Olie (fx kokos- og olivenolie)
  • Salt
Inden du går igang

Find to gryder og en pande frem, og sæt vand over til nudler. Skyl broccoliskuddene, sennepsbladene og limefrugterne.

Tom kha gai-suppe og nudler
  1. Kom tom kha gai-suppen i en gryde, og varm den op, til den er gennemvarm, 5-6 min.

  1. Kom nudlerne i en anden gryde med kogende vand, og kog dem 'al dente', 3-4 min. Afdryp nudlerne.

Rejer og stegt grønt
  1. Skær evt. tørre ender af broccoliskuddene, og skær sennepsbladene groft.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg broccoliskuddene ved høj varme, til de er sprødmøre, 2-3 min.

  1. Kom rejer samt gulerod, spidskål og kokos fra bægeret med skåret grønt på panden, og steg videre i 1-2 min., til rejerne er gennemstegte.

Inden servering
  1. Halvér limefrugterne, og smag suppen til med limesaft og salt.

Servering

Anret nudlerne i skåle, og hæld suppen over. Fordel stegt grønt og rejer i skålene, og top med sennepsblade.

-