Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tomat-pizza med squash, majs og cherrytomatsalat med stegte kikærter

4 personer

Ingredienser

  • 1½-2 squash
  • 1 bundt frisk oregano
  • 2 pizzadeje
  • 1 flaske cherrytomatsauce
  • 1½-2 poser majs
  • 2 poser revet goudaost
  • 2 bundter spinat
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 bakker cherrytomater på gren
  • 1 citron
  • 2 poser kogte kikærter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Mel
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Squash, spinat, cherrytomater, cherrytomatsauce

Håndfuld 3: Pizzadej, majs, mel

Håndfuld 4: Kikærter

Fedt: Olivenolie, gouda

Smagsgivere: Salt, peber, oregano, hvidløg, citron

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C, og tag pizzadeje ud af køleskabet. Skyl grøntsager, citron og oregano.

Tomat-pizza med squash og majs
  1. Skær squashene i tynde skiver. Pluk oreganoen.

  1. Del hver pizzadej i to stykker, og rul dem ud på bagepapir drysset med lidt mel.

  1. Fordel tomatsauce, squash, majs og lidt oregano på pizzabundene, dryp med 2 spsk. olivenolie, og krydr med salt og peber. Top med revet ost.

  1. Bag pizzaerne i ovnen i 10-12 min., til fyldet er mørt, og bundene er sprøde.

Cherrytomatsalat med hvidløgsstegte kikærter
  1. Pluk imens spinaten, og hak den groft. Pil hvidløget, og skær det i skiver. Halvér cherrytomaterne. Riv skallen af citronen, og halvér derefter citronen.

  1. Opvarm 2 spsk. olivenolie på en pande, og steg kikærterne i 2-3 min. Tilsæt spinat og hvidløg, og steg fortsat 1-2 min. Krydr med salt , peber, citronskal og citronsaft.

  1. Anret de hvidløgsstegte kikærter på et fad, og top med cherrytomater og lidt oregano.

Servering

Servér tomat-pizza med squash og majs, og nyd cherrytomatsalat med hvidløgsstegte kikærter til.

-