Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tomatpizza med mozzarella og rosmarin samt grønkålssalat med gulerod

Tomatpizza med mozzarella og rosmarin samt grønkålssalat med gulerod

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 pizzadeje
  • 1 pose gulerødder (revet groft)
  • 1 bundt grønkål (ribbet og i grove strimler)
  • 1 mozzarella
  • 1 glas tomater med grøntsager
  • 1 moresco-tomat (i skiver)
  • 2 løg (i slanke både)
  • 1 kvist rosmarin (plukket)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • honning
  • mel

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har en bagesten, er det rigtig godt at bruge den til at bage pizzaerne på. Bag dem i så fald en ad gangen, og begynd evt. at spise den første, mens den anden bager. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste bagepapir og pizza over på stenen.

1. Tænd ovnen på 250 °C, og tag pizzadejene ud fra køl.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne og rosmarinen som angivet i ingredienslisten. Kom gulerødder og grønkål i en skål.

3. Rul pizzadejene ud på to stykker bagepapir drysset med lidt mel, og dryp dem med olivenolie.

4. Afdryp mozzarellaen, og skær den i skiver.

5. Fordel tomatsauce og tomatskiver på pizzabundene, top med løg, og læg mozzarella ovenpå. Drys med rosmarin, dryp med olivenolie, og krydr med salt og friskkværnet peber.

6. Bag pizzaerne i ovnen, til bundene er sprøde, 8-10 min.

7. Rør imens en dressing af 4 spsk. olivenolie, 2 spsk. eddike og 1 tsk. honning. Smag til med salt. Vend dressingen med gulerødderne og grønkålen lige inden servering.

Servering
Skær pizzaerne ud i trekanter, og nyd den sprøde salat til.

-