Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Tomatpizza med oliven og mozzarella

Tomatpizza med oliven og mozzarella

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 pizzadeje
  • ½ pose gulerødder (revet groft)
  • 1 pose ærteskud (delt i grove stykker)
  • ½-1 bundt salvie (blade plukket og hakket groft)
  • 1 mozzarella (skåret i skiver)
  • 1 bakke cherry-blommetomater (skåret i skiver)
  • ½-1 glas oliven i skiver (afdryppet)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • honning

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har en bagesten, er det rigtig godt at bruge den til at bage pizzaerne på. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste bagepapir og pizza over på stenen.

HUSK – til i morgen: Sæt de røde linser i blød i en skål med rigeligt vand, og opbevar dem på køl natten over – så sparer du en masse tid i morgen.

1. Tag pizzadejene ud fra køl, og tænd ovnen på 250 grader.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne efter anvisningerne i ingredienslisten. Vend de revne gulerødder og ærteskuddene sammen i en skål. Pluk salvien, og hak den groft.

3. Rul pizzadejene ud på hver deres stykke bagepapir, og dryp dem med olivenolie.

4. Afdryp mozzarellaen, og skær den i skiver.

5. Fordel tomatskiverne ud over bundene, herefter oliven, og læg så mozzarellaskiverne ovenpå.

6. Drys til sidst salvien ud over pizzaerne, dryp med olivenolie, og krydr med salt og friskkværnet peber.

7. Bag pizzaerne i ovnen en ad gangen, til bundene er sprøde – 8-10 min. pr. stk. (I kan evt. spise den første pizza, imens den anden er i ovnen).

8. Forbered imens en dressing af 4 spsk. olivenolie, 2 spsk. eddike og 1 tsk. honning. Krydr med salt.

9. Vend gulerodssalaten sammen med dressingen lige inden servering.

Servering
Skær pizzaerne ud i trekanter, og server dem varme med salat ved siden af.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her