Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tomatsuppe med grillede grøntsager, pasta, feta og pesto

Tomatsuppe med grillede grøntsager, pasta, feta og pesto

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 squash (i skiver a ca. 1 cm)
  • 1 løg (i grove både)
  • 1 pose maccheroni
  • 1 pose tomatsuppe
  • 1 bæger gør det selv-pesto (persille, spinat og kerner)
  • 1 pakke feta

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennoter: I min familie er ungerne vilde med pasta, så der er en del pasta til suppen her. Vent med at komme det hele i – måske vil du ikke have helt lige så meget pasta i suppen som hjemme hos mig.

Har du ikke så meget olivenolie stående, eller vil du have en lidt lettere ret, kan du drysse ingredienserne fra pestobægeret over din suppe i stedet for at blende dem til pesto. Det fungerer også godt.

1. Sæt vand over til pasta, gerne i en elkedel.

2. Skyl og klargør squash og løg som angivet i ingredienslisten.

3. Kom pastaen i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min. Afdryp.

4. Kom tomatsuppen i en anden gryde, og varm den stille og roligt op, 7-10 min. Rør undervejs.

5. Vend løg og squash med lidt olie. Varm en pande godt op (gerne en grillpande), og grill grøntsagerne møre ved høj varme, 5-7 min. Krydr med salt.

6. Kom imens ½-1 dl olivenolie og ½ fed hvidløg i pestobægeret, og blend det til en pesto, fx med en stavblender. Smag gavmildt til med salt.

Servering
Anret tomatsuppen i en dyb tallerken. Top med pasta, grillede grøntsager og brud af feta, og dryp pesto over.

-