Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tomatsuppe med tandoori-krydrede bønner og catalogna-salat

4 personer

Ingredienser

  • 2 løg
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 poser tomatsuppe
  • 2 pakker kogte kidneybønner
  • 1 brev tandoori-krydderiblanding
  • 1 catalogna-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Catalogna er en bitter og sprød sag, som er et stolt medlem af cikoriefamilien. Med dens store savtakkede blade ligner den lidt forvoksede mælkebøtteblade. Synes du, salaten er for bitter i sig selv, kan du stege den kort sammen med bønnerne. Varmepåvirkningen dæmper bitterheden en smule, men fjerner sprødheden.

Inden du går igang

Skyl catalogna-salaten og peberfrugten.

Grønt
  1. Pil løgene, og skær dem i slanke både. Skær peberfrugterne i smalle strimler.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg løg og peberfrugt i 3-4 min., til det er blødt.

Suppe
  1. Kom imens suppen i en gryde, og varm den langsomt op i 8-10 min. Rør jævnligt, og spæd evt. med vand, hvis suppen koger tyk.

Bønner og catalogna
  1. Afdryp kidneybønnerne.

  1. Tilsæt bønner, tandoori-krydderi og ½ tsk. salt til panden med løg og peberfrugt, og steg videre i yderligere 5-6 min., til det er gennemvarmet. Smag til med peber og evt. mere salt og tandoori-krydderi.

  1. Snit imens catalogna-salaten groft. Kom den i en skål, og marinér den med en smule olivenolie og eddike.

Servering

Anret den brandvarme suppe i skåle, og fyld bønner med stegt grønt i. Top med catalogna-salaten, og nyd.

-