Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Torskefisk i bombay-kokossauce med broccoli, tomat og mungbønner

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne mungbønner
  • 2 broccoli
  • 2 hvidløgsfed
  • 2 bakker cherry-blommetomater
  • 1 lime
  • 1 pakke torskefisk i tern
  • 2 breve bombay-krydderiblanding
  • 1 dåse kokosmælk

Tjek at du selv har

  • Kokosolie eller olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips
Inden du går igang

Sæt vand over til mungbønner, og skyl grøntsagerne og limefrugten.

Mungbønner
  1. Skyl mungbønnerne i koldt vand. Kom dem derefter i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, ca. 30 min. – kog uden låg de første 10 min.

  1. Hæld vandet fra, og vend mungbønnerne med lidt salt. Tag halvdelen af bønnerne fra, lad dem køle lidt af, og opbevar dem i køleskabet til dag 2.

Torskefisk i bombay-kokossauce
  1. Skær imens broccoliblomsterne i mindre buketter – skræl stokkene, og skær dem i tern. Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint. Halvér cherrytomaterne. Skær limefrugten i både, og læg dem til side til servering.

  1. Krydr torsketernene med salt og peber.

  1. Varm 2 spsk. olie op i en sautérgryde eller en anden bredbundet gryde, og sautér broccolien i 2 min.

  1. Tilsæt bombay-krydderi, cherrytomater, hvidløg og kokosmælk til broccolien, og kog op. Drys tern af torsk ovenpå grøntsagerne og saucen, læg låg på gryden, og lad det hele dampe i 2 min.

Servering

Fordel mungbønnerne i bunden af tre store skåle (husk at gemme halvdelen på køl til i morgen), og anret grøntsager og fisk i bombay-kokossauce ovenpå. Dryp limesaft over retten ved bordet, og nyd.

-