Torskefisk dampet på tomat-sellerifrikassé og grønne bønner
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 bundt grønne bønner
- 1 citron
- 1 bundt purløg
- 1 fed hvidløg
- 2 tomater
- 1 bæger selleritern med rosmarin
- 1 pakke torskefisk uden skind
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til kartofler og grønne bønner, og skyl frugt og grønt.
Kog kartofler møre under låg i kogende, letsaltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Dræn vandet fra.
Skær stilken af bønner. Kog bønner i kogende, letsaltet vand i ca. 4 min. Dræn vandet fra, og anret bønner på et fad eller en tallerken.
Riv lidt citronskal fint, og gem til tomat-sellerifrikassé. Halvér citron, og snit purløg fint.
Dryp lidt olivenolie over bønner, og dryp med citronsaft. Krydr med friskkværnet peber, og drys med purløg.
Pil og skær hvidløg i tynde skiver. Skær tomat i både.
Varm lidt olie op i en sautergryde, og sautér selleri fra bægeret i 2-3 min. Tilsæt hvidløg og tomat, og hæld lidt vand [1p: ca. ½ dl | 2/3p: ½-¾ dl] ved. Kog forsigtigt op, og krydr med lidt citronskal, salt og peber.
Tjek imens fisken for evt. benrester, og krydr med lidt salt og peber. Læg fisken ovenpå tomat-sellerifrikassé, og lad det dampe under låg i 6-7 min. ved middel varme.
Spis dampet torskefisk med tomat-sellerifrikassé, kartofler og marinerede bønner.