Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Torskefisk i grøn karry med kartofler, koriander og lime

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 lime
  • 1 bundt koriander
  • 2 fed hvidløg
  • 1 brev grøn karrypasta
  • 1 bæger fløde
  • 1 bundt spinat
  • 1 pakke torskefisk i tern

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Havsalt
  • Sukker
  • Evt. fiskesauce
Køkkentips

Vores grønne karry er en skøn smagsbombe, der er proppet med asiatiske smage såsom den friske smag af galanga og citrongræs samt et spicy indspark fra chili. Du kan med fordel starte lidt forsigtigt ud og tilsætte lidt karrypasta i starten. Så kan du altid smage til med mere – for den er spicy!

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl grøntsagerne, limefrugten og korianderen.

Kartofler
  1. Skær kartoflerne i halve eller kvarte. Kog dem knapt møre i saltet vand i ca. 10 min., og dræn vandet fra.

Wok med grøn karry
  1. Skær imens limefrugten i både. Snit korianderstilke og -blade groft. Læg korianderstilkene til side, og kom limebåde og korianderblade i hver sin lille skål til servering. Pil hvidløgene, og hak dem fint.

  1. Varm lidt olie op i en wok (eller en rummelig gryde), og sautér hvidløget i ½-1 min. Kom korianderstilke og lidt grøn karrypasta ved (se køkkentip), og steg videre i ½ min.

  1. Hæld fløden og ca. 1 dl vand i wokken, og kog op. Tilsæt de kogte kartofler og spinaten, og lad retten simre i 3-5 min.

  1. Smag til med et nip sukker, salt eller fiskesauce og evt. mere karrypasta. Justér evt. konsistensen med lidt vand, hvis der mangler lidt væde.

Torskefisk
  1. Gå fisken efter for evt. ben, og skær den i mindre stykker.

  1. Læg forsigtigt fisken ovenpå grøntsagerne i wokken, og damp den under låg i 3-5 min., til den er gennemtilberedt og deler sig i flager ved et let tryk.

Servering

Anret grøntsager og torskefisk i grøn karry i dybe tallerkener, top med korianderblade, og dryp med limesaft.

....
Idékassen