Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Torskefisk i nordisk sauce med ærter og hvedekerner

4 personer

Ingredienser

  • 2 bægre chunky nordisk sauce
  • 2 bundter farvede bladbeder
  • 1 rød hjertesalat
  • 1 bundt purløg
  • 2 poser ærter
  • 1 pakke torskefisk i tern
  • 1 pose solsikkekerner
  • 2 poser kogte hvedekerner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Find en gryde, en pande og alle ingredienserne frem. Skyl grøntsagerne og purløget.

Torskefisk i nordisk sauce
  1. Kom chunky nordisk sauce i en stor gryde, og varm den stille og roligt op, 2-3 min.

  1. Snit imens bladbedestilkene fint, og skær bladene groft. Del hjertesalaten i grove stykker, og snit purløget fint.

  1. Kom ærterne i gryden med saucen, og varm videre i ca. 1 min.

  1. Gå fisken efter for evt. ben og hinder, og læg den forsigtigt i saucen. Læg låg på gryden, og damp fisken, til den er gennemtilberedt, 4-5 min. Smag til med salt og eddike.

Hvedekerner og salat
  1. Vend hjertesalaten med solsikkekernerne og lidt af purløget, og smag til med 3-4 spsk. olivenolie, 2-3 tsk. eddike og lidt salt.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg bladbedestilkene og hvedekernerne i 1-2 min., til stilkene er klare i farven. Tilsæt bladbedebladene, og steg i yderligere 2-3 min. Smag til med salt og peber.

Servering

Fordel hvedekerner og stegt grønt på tallerkener, og anret salaten ved siden af. Top med fisk i nordisk sauce, og drys med resten af purløget.

Idékassen