Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Torskefisk i tomatsauce med appelsin, rucola og quinoa

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bundt rucola
  • 1 appelsin
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
  • 1 fennikel
  • 1 rød peberfrugt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl frugt og grønt.

Quinoa
  1. Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl | 3p: 3 dl | 4p: 4 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad den trække under låg i 5 min.

Torskefisk i tomatsauce
  1. Pil og hak hvidløg fint. Snit rucola groft, og halvér appelsin.

  1. Gå fisken efter for evt. store ben, og krydr den med salt og sort peber.

  1. Varm olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] op i en sautergryde, og sautér hvidløget i ca. 10 sek., uden det tager farve.

  1. Tilsæt skåret grønt fra bægeret, og kog op. Tilsæt herefter rucola og appelsinsaft, og krydr med salt og sort peber. Spæd evt. til med lidt vand, hvis tomaterne ikke er kogt nok ud.

  1. Læg fisken i gryden med tomatsauce, og lad det hele simre under låg i ca. 7 min.

Stegte grøntsager
  1. Flæk fennikel på langs, og skær fennikel og peberfrugt i tynde skiver. Varm olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] op på en pande, og steg fennikel og peberfrugt ved middel varme i 4-5 min., til det er sprødmørt. Krydr med salt og sort peber.

Servering

Anret quinoa på tallerkener, og top med torskefisk i tomatsauce. Nyd de stegte grøntsager ved siden af.

-