Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fisk dampet i tomatsauce med mandarin serveret med stegt fennikel og quinoa

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bundt rucola
  • 1 satsuma-mandarin
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
  • 1 fennikel
  • 1 peberfrugt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

I forbindelse med Danmarks nationale – og FN’s internationale – madspildsdag den 29. september giver vores nye CEO Heidi Boye (tidligere direktør i madspildsfirmaet Too Good To Go) tre gode råd til at undgå madspild i hjemmet.

1. Overblik: Tjek, hvad du har i dit køleskab, og sørg for at have overblikket i forhold til holdbarheden på dine madvarer.

2. Planlæg: Når vi planlægger vores indkøb, undgår vi at købe for meget eller at købe varer, vi ikke får brugt.

3. Vær kreativ: Brug dine rester, og vær kreativ i forhold til nye ”reste-retter”, hvor du får brugt dine overskudsmadvarer.

Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl frugt og grønt.

Quinoa
  1. Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl | 3p: 3 dl | 4p: 4 dl], og tilsæt salt. Kog quinoa under låg i 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 min., og afdryp evt.

Fisk i tomatsauce
  1. Pil og hak hvidløg fint. Snit rucola groft, og halvér mandarin(er).

  1. Gå fisken efter for eventuelle store ben, og krydr med salt og sort peber.

  1. Varm olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] op i en sautergryde, og sautér hvidløget i ca. 10 sek., uden det tager farve.

  1. Tilsæt skåret grønt fra bægeret, og kog op. Tilsæt herefter rucola og mandarinsaft, og krydr med salt og sort peber. Spæd evt. til med lidt vand, hvis tomaterne ikke er kogt nok ud.

  1. Læg fisken i gryden med tomatsauce, og lad det hele simre under låg i ca. 7 min.

Stegte grøntsager
  1. Flæk fennikel, og skær fennikel og peberfrugt i tynde skiver. Varm olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] op på en pande, og steg fennikel og peberfrugt ved middel varme i 4-5 min., til det er sprødmørt. Krydr med salt og sort peber.

Servering

Kom quinoa på en tallerken, og top med fisk i tomatsauce. Anret de stegte grøntsager ved siden af.

-