Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Torskefisk med grillet romainesalat, æg og flødesauce

Torskefisk med grillet romainesalat, æg og flødesauce

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 æg
  • Alle de store tomater (200 g)
  • 1 bundt persille (20 g)
  • 1 pose hasselnødder
  • 1 kvist rosmarin (4 g)
  • 1 bæger fløde
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 miniromainesalat (150 g)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Inden du går i gang: Sæt vand over til æg, og skyl grøntsagerne og krydderurterne.

Tomatsalat
1.  Kog æggene i 8-9 min. Afkøl derefter i koldt vand. 

2. Skær tomaterne i tern. Pluk persillen, og skær den i smalle strimler. Vend tomater og persille sammen i en skål.

3. Hak hasselnødderne groft, og kom dem i skålen med persille og tomater. Tilsæt 1 spsk. olivenolie, vend rundt, og smag til med salt, peber og evt. en smule eddike.

Flødesauce
4. Pluk rosmarinen, og hak den fint. Kom rosmarinen i en kasserolle sammen med fløden. Kog op, og lad det småsimre ved lav varme i ca. 10 min. Smag til med salt og peber.

Torskefisk og grillet romainesalat
5. Varm imens en pande op, tilsæt 1 spsk. olie, og steg fisken i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

6. Flæk salaten, og pensl skærefladerne med 2 spsk. olivenolie i alt. Varm en anden pande godt op – gerne en grillpande, og grill salaten på skærefladerne ved høj varme i 2-3 min., til den tager farve, men stadig er sprød.

7. Pil æggene, og hak dem.

Servering
Anret grillet romainesalat på tallerkener, og læg stegt fisk og tomatsalat ved siden af. Hæld flødesaucen over fisken, og drys med hakket æg.

-