Torskefisk med grillet hjertesalat og flødesauce med kapers
Opskrift
Ingredienser
-
Alle de store tomater (200 g)
-
1 bundt persille (20 g)
-
1 pose hasselnødder
-
1 glas kapers i havsalt
-
½ karton fløde (100 ml)
-
1 kvist rosmarin (4 g)
-
1 pakke torskefisk uden skind
-
1 hjertesalat
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æbleeddike)
Sådan gør du
Køkkennote: Vores lækre kapers er saltede. De bør skylles i koldt vand før brug. Smag på dem, og skyl dem evt. to gange, hvis de stadig er for salte til din smag.
Inden du går i gang: Skyl grøntsagerne og krydderurterne.
Tomatsalat
1. Skær tomaterne i tern. Pluk persillen, og skær den i smalle strimler. Vend tomater og persille sammen i en skål.
2. Hak hasselnødderne groft, og kom dem i skålen med persille og tomater. Tilsæt 1 spsk. olivenolie, vend rundt, og smag til med salt, peber og evt. en smule eddike.
Flødesauce
3. Skyl kapersene fri for salt (se køkkennote). Pluk rosmarinen, og hak den fint. Kom kapers og rosmarin i en kasserolle sammen med fløden. Kog op, og lad det småsimre ved lav varme i ca. 10 min. Smag til med peber.
Torskefisk og grillet hjertesalat
4. Varm imens en pande op, tilsæt 1 spsk. olie, og steg fisken i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
5. Flæk hjertesalaten, og pensl skærefladerne med 2 spsk. olivenolie i alt. Varm en anden pande godt op – gerne en grillpande, og grill salaten på skærefladerne ved høj varme i 2-3 min., til den tager farve, men stadig er sprød.
Servering
Anret grillet hjertesalat på tallerkener, og læg stegt fisk og tomatsalat ved siden af. Hæld flødesaucen over fisken.