Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Torskefisk med grønt i citron-flødesauce, nye kartofler og sprød salat

Torskefisk med grønt i citron-flødesauce, nye kartofler og sprød salat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler
  • ½ babosa-løg (i tynde både)
  • 1 grøn citron (½ i både, revet skal og saft af resten)
  • 1 rød hjertesalat (i grove stykker)
  • 1 bakke cherry-blommetomater (i halve)
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 bæger snittet grønt (savojkål, gulerødder og rødløg)
  • ½ bæger fløde (4 spsk.)
  • ½-1 bundt bredbladet persille (plukket og hakket)

Tjek at du selv har

  • salt
  • peber
  • olivenolie
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du koge kartofler til både i dag og opskriften på dag 3. Husk, at tage halvdelen af kartoflerne fra, når de er færdige.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Løg, rød hjertesalat, cherry-blommetomater, snittet savojkål, gulerødder og rødløg

Håndfuld 3: Torskefisk uden skind

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Fløde, olivenolie, smør

Smagsgivere: Persille, citron, salt, peber

1. Sæt vand over til kartofler, gerne i en elkedel, hvis det skal gå stærkt. Skyl og skur kartoflerne efter behov.

2. Kom kartoflerne i en gryde, tilsæt salt, og hæld kogende vand på, til det dækker. Kog dem i ca. 12 min. Sluk for varmen, og lad dem trække færdig i vandet.

3. Skyl og klargør citronen, persillen og grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

4. Vend løgbådene med lidt salt, friskkværnet peber, citronskal, 1-2 tsk. citronsaft og ½-1 spsk. olivenolie. 

5. Anret salaten på et fad, og top med løgene og de halve cherrytomater.

6. Soigner fisken for evt. ben og bughinder. Skær fisken i 1½ cm tern, og krydr med salt.

7. Kom bægeret med snittet grønt i en gryde, og læg fisketernene ovenpå. Tilsæt 4 spsk. vand og 4 spsk. fløde, varm op, og lad det hele dampe under låg i 4-5 min., til grønt og fisk er færdigtilberedt.

8. Tag låget af gryden, og smag til med citronsaft, persille og salt.

9. Hæld vandet fra kartoflerne. Tag halvdelen fra til dag 3. 'Knus' resten af kartoflerne groft med en gaffel, og rør dem med lidt salt og ca. 1 spsk. smør.

Servering
Anret knuste kartofler i dybe tallerkener, og top med torskefisk og grøntsager i citronflødesauce. Giv citronbåde, sprød salat og tomat til.

-