Stegt torskefisk med ovnkartofler, mayo og kålsalat
Ingredienser
- 1 pose nye danske kartofler
- ½ spidskål
- 1 pose gulerødder
- 1 æble
- 1 pakke torskefisk uden skind
- 1 pose mayonnaise
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
- Sukker
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.
- Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 20-25 min. 
- Snit spidskål fint, og riv gulerødder groft – skær evt. nogle i stave til snackgrønt. Skær æble i tynde skiver. 
- Vend spidskål, revet gulerod og æble sammen i en skål, og smag til med lidt eddike, 1-2 tsk. sukker og lidt salt. 
- Tjek fisken for eventuelle ben og hinder. 
- Varm en pande op med lidt olie, og steg fisken ca. 3 min. på hver side. Krydr med salt og peber. 
Anret stegt torskefisk og ovnkartofler på tallerkener, og servér kålsalat, mayonnaise og evt. snackgulerødder til ved siden af.