Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Kalvekød og pasta a la norma med aubergine og ricotta

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke spaghetti
  • 1 aubergine
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/timian)
  • 1 pakke kalvekød i skiver
  • 1 romaine-salat
  • 1 fennikel
  • 1 bæger ricotta

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx hvidvins- eller rødvinseddike)
  • Flydende honning
Køkkentips

I bægeret med skårede tomater ligger der en kvist timian. Tag den evt. op, pluk timianen, og hak den inden brug. Alternativt kan du blot lade det give smag til retten og tage det fra inden servering.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta. Skyl grøntsagerne.

Pasta a la norma
  1. Kom spaghettien i kogende, saltet vand og kog den al dente, ca. 10 min. Afdryp den, men gem lidt af kogevandet.

  1. Skær auberginen i skiver på ½-1 cm, og steg dem gyldne i rigeligt olivenolie på en varm pande, 5-7 min. Krydr dem med salt, og tag dem af panden.

  1. Pil løg og hvidløg, og skær løget i slanke både og hvidløget i tynde skiver. Steg begge dele stille og roligt i olivenolie på den varme pande, 4-6 min., eller til de er gyldne og møre.

  1. Kom tomat og timian fra bægeret på panden med løgene, og lad det simre med i 1-2 min. (se køkkentip). Kom forsigtigt aubergine tilbage på panden, og smag til med salt og peber.

Kalvekød og salat
  1. Varm en pande op, og tilsæt olie. Steg kødet ved meget høj varme, 1 min. på hver side. Krydr med salt.

  1. Pluk imens salaten groft, snit fenniklen fint, og anret salat med fennikel på et fad. Dryp med lidt flydende honning, mild eddike og olivenolie, og krydr med salt og peber.

Inden servering
  1. Vend pastaen med aubergine og tomat lige inden servering. Spæd evt. med en smule kogevand. Lad det lune sammen i et minuts tid, og smag til med salt og peber.

Servering

Anret pasta a la norma i dybe tallerkener. Klat ricotta på, mens pastaen er helt varm, og lad den smelte let ned i retten. Top med det stegte kød, og servér straks med salat til.

....
Idékassen