Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Børnenes Maddag: Torskefisk med remoulade, dampet broccoli, kartofler og snackgrønt

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 broccoli
  • ½ pose gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 pakke torskefisk i tern
  • 1 brev remoulade
  • 1 citron

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Mel eller rasp
  • Smør
Køkkentips

I dag er de voksne sendt ud af køkkenet. Hjælp kun, hvor det er nødvendigt, eller hvis du bliver spurgt – ellers er oprydning og opvask efter måltidet dagens opgave for de voksne.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og broccoli, og skyl frugt og grønt.

Kartofler og dampet broccoli
  1. Kom kartoflerne i kogende, letsaltet vand, og kog dem i 14-16 min.

  1. Del broccolien i små buketter, skræl stokken, og skær den i mundrette stave. Kom broccolien i en gryde med lidt kogende, letsaltet vand, og damp den i 3-4 min. Hæld vandet fra, og vend broccolien med lidt smør.

Snackgrønt og torskefisk
  1. Skræl gulerødderne, og skær dem i stave. Skær også peberfrugten i stave. Anret gulerødder og peberfrugt på et fad til snackgrønt.

  1. Tjek fisken for evt. store ben og hinder. Krydr med salt og peber, og vend fisken i mel eller rasp.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie og en klat smør, og steg fisken i 1-2 min. på hver side, til den er gylden og gennemstegt.

  1. Kom imens remouladen i en skål, og skær citronen i både.

Servering

Servér stegt torskefisk med remoulade, citron, dampet broccoli, kartofler og snackgrønt.

-