Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Torskefisk med rosmarinkartofler og sellerisauté med majs og forårsløg

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 selleriknold
  • 2 hvidløgsfed
  • 2 majskolber
  • 2 forårsløg
  • 1 pakke torskefisk i tern

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Hvede- eller rugmel
  • Evt. smør
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Halvér kartoflerne, og kog dem møre i saltet vand i 10-12 min. Afdryp, og lad kartoflerne køle let.

  1. Varm rigeligt olie op på en pande, og steg kartoflerne i 5-7 min. Krydr med plukket rosmarin og salt undervejs. Kom kartoflerne på et fad, og tør panden af.

Sellerisauté
  1. Skær skrællen af sellerien, og skær sellerien i tern a ca. 2 cm. Varm panden fra kartofler op igen, tilsæt olie, og steg sellerien i 8-10 min., eller til den er mør og gylden.

  1. Pil og snit imens hvidløg fint. Pil bladene af majsene, og skær kernerne af kolberne. Kom begge dele på panden med selleri, og lad det sautere sammen i 2-3 min. Krydr med salt.

  1. Snit forårsløgene fint, og vend det i den varme sauté. Smag evt. til med salt en sidste gang.

Fisk
  1. Gå fisken efter for evt. store ben, og vend den i mel.

  1. Varm olie og evt. en klat smør op på en pande, og steg fisken i 2-3 min. på hver side, eller til den er gylden og akkurat gennemstegt. Krydr med salt.

Servering

Servér fisk med sellerisauté og rosmarinkartofler.

Idékassen
-