Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Torskefisk dampet med salvie på peberfrugtcreme og mungbønner

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne mungbønner
  • 1 løg
  • 1 rød palermo-peberfrugt
  • ½ pose gulerødder
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 citron
  • Ca. ½ bundt salvie
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 crunchita-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til mungbønner, peberfrugtcreme og fisk, og skyl alt grønt.

Mungbønner
  1. Kom mungbønner i en gryde med rigeligt, kogende, vand med lidt salt, og kog dem i ca. 30 min., til de er møre, men ikke kogt i stykker. Hold godt øje med dem efter de første 20 min. Hæld vandet fra, og vend bønnerne med lidt olie.

Peberfrugtcreme
  1. Pil og hak løg. Skær peberfrugt i tern. Skrub eller skræl halvdelen af gulerøddene, og skær i tern. Pil hvidløg, og hak det groft.

  1. Varm en lille gryde op med lidt olie, og sautér løg, peberfrugt og gulerod i 2-3 min. Hæld vand ved, så det lige akkurat dækker, og kog grøntsagerne under låg, til de er helt møre, ca. 12 min. Blend det hele til en blød og ensartet creme, og smag til med salt og peber.

Citrondampet torskefisk med salvie
  1. Gå fisken efter for eventuelle ben. Riv lidt citronskal fint, drys over fisken, og krydr med salt og peber. Pluk salvie, og læg hele blade ovenpå fisken, ca. 3-4 på hvert stykke.

  1. Læg fisken i en pande eller sautérgryde, dryp med 1-2 spsk. citronsaft, og hæld kogende vand ved, så det står 1-2 cm op i panden. Damp fisken forsigtigt under låg i 5-6 min. til kødet er mælkehvidt og deler sig i flager ved et let tryk.

Salat
  1. Skrub eller skræl resten af gulerødderne, og skær dem i tynde strimler med skrællekniven. Bryd eller snit salaten groft. Pres citronen.

  1. Kom gulerødder og salat i en salatskål, og vend med lidt olie og 1-2 spsk. citronsaft. Vend godt rundt, og smag til med salt, peber og evt. lidt eddike, hvis du synes, der mangler syre.

Servering

Kom peberfrugtcreme på midten af tallerkenerne, og top med mungbønner. Dryp fisken let af, og læg den øverst. Servér med salat.

-