Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Tortellini i cherrytomatsauce og tomatsalat med oregano og mozzarella

3 personer

Ingredienser

  • 1 rød peberfrugt
  • ½ pose snackgulerødder
  • ½-1 bundt frisk oregano
  • 1 bæger topping (spidskål/rucola/radicchio)
  • 4 almidelige tomater
  • 2 bægre mozzarella
  • 1 pose græskarkerner
  • ½ bundt forårsløg
  • 1 squash
  • 2 pakker tortellini med seitan og spinat
  • 1 flaske cherrytomatsauce

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx balsamico)
Inden du går igang

Sæt vand over til tortellini, og skyl grøntsager og oregano. Afdryp mozzarellaerne.

Snack-grønt og tomatsalat med mozzarella
  1. Skær peberfrugten i strimler. Kom snack-gulerødder og halvdelen af peberfrugten på et fad til snack-grønt. Pluk oreganoen.

  1. Kom indholdet fra bægeret med topping på et fad. Skær tomaterne i skiver, og kom dem samt resten af den strimlede peberfrugt henover salaten. Drys lidt frisk oregano over, og dryp med lidt eddike.

  1. Bryd mozzarellaerne i mindre stykker. Top tomatsalaten med græskarkerner og mozzarella.

Tomatsauce og tortellini
  1. Snit forårsløgene fint, og skær squashen i mindre tern.

  1. Varm en rummelig pande eller sauteuse op, tilsæt olie, og steg forårsløg og squash let mørt i 2-3 min.

  1. Kog imens tortellinien al dente i letsaltet vand i ca. 3 min.

  1. Kom cherrytomatsauce på panden med grøntsager, og steg i yderligere 2 min. Krydr med salt, peber, et par dråber eddike og oregano.

  1. Afdryp tortellinien, og vend den på panden med tomatsaucen. Smag til med salt, peber, olivenolie og evt. lidt eddike.

Servering

Anret tortellini med grøntsager i cherrytomatsauce i dybe tallerkener, og nyd tomatsalat med oregano og mozzarella ved siden af.

Idékassen