Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tortellini med seitan og spinat og tomat-burratasalat

Tortellini med seitan og spinat og tomat-burratasalat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 burrata
  • 1 løg (halveret og i strimler)
  • 2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • Halvdelen af rebellion-tomaterne (halvdelen i grove tern, resten i tynde skiver)
  • 1 pakke tortellini m. seitan og spinat
  • 1 bundt cime di rapa (i grove stykker)
  • ½ citron (til at presse)
  • ½ bundt mynte (plukket og skåret groft)
  • 1 bundt persille (plukket og hakket groft)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har 5 min. i overskud i dag, synes jeg, du skal bruge dem på at salte citronskallen. Skræl hele citronen med en tyndskræller, inden du deler den i to, og skær skallen i tynde strimler – julienne, som det hedder i kokkesprog. Knug dem med lidt salt i en lille skål, og dæk dem med god olivenolie. Brug dem til at drysse ud over burratasalaten lige inden servering, og gem evt. lidt til bulgursalaten på dag 3 også.

HUSK 
Til i morgen: Sæt kikærterne i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 2.

1. Tag burrataen ud af køleskabet som det første, og afdryp den. Sæt vand over til tortellini, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne, citronen, mynten og persillen som angivet i ingredienslisten.

3. Varm en pande op, tilsæt olivenolie, og steg løget og hvidløget ved middel varme i 3-4 min., til løget er glasklart i farven.

4. Kom de grove tomattern på panden, og steg videre i 4-5 min., til tomaterne er møre.

5. Sæt imens tortellinien over i en gryde med spilkogende vand, og tilsæt salt. Kog tortellinien al dente, ca. 3 min. Afdryp pastaen.

6. Kom cime di rape på panden med grønt, og sauter i yderligere 2-3 min., til bladene er møre. Smag til med citronsaft, salt og godt med friskkværnet peber.

7. Anret tomatskiverne på et fad, og krydr med lidt salt. Bryd burrataen i mindre stykker med hænderne, fordel dem over tomaterne, dryp med olivenolie, og drys med mynte.

Servering
Anret tortellini i dybe tallerkener, top med stegt grønt, og drys med persille. Server burratasalaten ved siden af.

-