Tortellini med squash, stegte tomater og frisk oregano
Ingredienser
- 1 pose solsikkekerner
- 1 squash
- 2 hvidløgsfed
- 1 bundt frisk oregano
- Alle othello-bøftomaterne
- 1 madagurk
- 1 pakke tortellini med seitan og spinat
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sæt vand over til pasta, og skyl grøntsagerne og oreganoen.
Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande, og kom dem i en skål.
Skær imens squashen i mindre tern. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Pluk oreganoen, og snit halvdelen groft.
Varm panden fra solsikkekernerne op igen, tilsæt olie, og steg squash, hvidløg og de hele oreganoblade ved middel varme, til squashen er gylden og sprødmør, 2-3 min. Smag til med salt og peber, og tag det af panden.
Skær tomaterne i grove tern a ca. 3 cm. Skær agurken i grove tern a ca. 2 cm.
Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg tomaterne møre ved middelhøj varme, 2-3 min. Smag til med salt og masser af sort peber.
Kom imens tortellinien i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog den al dente, ca. 3 min. Afdryp pastaen.
Vend agurken med solsikkekernerne og den snittede oregano, og smag til med 1-2 spsk. olivenolie, 2-3 tsk. eddike og lidt salt.
Vend tortellini med squash og oregano i dybe tallerkener, top med stegte tomater, og servér agurkesalat ved siden af.