Ravioli vendt i peberfrugtflødesauce serveret med pære-rucolasalat
Ingredienser
- 1 rød peberfrugt
- 1 gul peberfrugt
- 1 rødløg
- 2 tomater
- 1 pære
- 1 bundt rucola
- 1 kvist rosmarin
- 1 bæger fløde
- 1 pakke ravioli med spinat/ricotta
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sæt vand over til ravioli, og skyl frugt og grønt.
Skær peberfrugter i tynde strimler. Pil og skær rødløg i tynde både. Skær tomat i tern. Skær pære i tynde både, og snit evt. rucola groft.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt gylden og mør, 4-5 min. Tilsæt rødløg, tomat og rosmarinkvist, og steg videre i 1 min.
Tilsæt fløde og vand [1/2p: 1-2 dl | 3/4/5p: 2-3 dl], og kog op. Lad det simre, til tomaterne er møre, 3-4 min.
Smag til med salt og peber, og fjern evt. rosmarinkvist inden spisetid.
Kom imens ravioli i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog den al dente, ca. 3 min. Hæld vandet fra.
Vend pære og rucola sammen, og smag til med lidt olivenolie, en smule eddike og lidt friskkværnet peber.
Anret ravioli, og vend sammen med peberfrugtflødesauce. Giv retten evt. et ekstra skud peber, og spis pære-rucolasalat til.