Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Maccheroni med arrabiata-sauce og pæresalat

Maccheroni med arrabiata-sauce og pæresalat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ bundt wasabina (plukket i mindre stykker)
  • 1 fed hvidløg (finthakket)
  • ½-1 gulerødder (i mindre tern)
  • ½ chili (finthakket)
  • 1 tomat (i mindre tern)
  • 1 pose valnødder
  • 1 karton hakkede tomater
  • 1 pose maccheroni
  • ½ hjertesalat (fintsnittet)
  • 1 pære (i tynde skiver)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • sennep

Sådan gør du

Køkkennote: 'Arrabiata' betyder 'vred' på italiensk og hentyder her til chilien i saucen, der gør saucen spicy eller "vred". Hvis du vil have din sauce endnu mere vred, kan du bruge chilien hel med kerner eller evt. tilsætte tørret chili.

Faktisk sidder det stof, der gør chilier stærke, ikke i kernerne, men i de hvide ribbe, som kernerne sidder på. Det er vigtigt at huske på, hvis man gerne vil have sin chili mindre spicy.

Til i morgen: Skyl de brune jasminris i koldt vand, og sæt dem over i 2½ dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, og smag til med salt. Køl dem ned, og opbevar dem på køl til i morgen.

Kom de hvide bønner i en skål, dæk med rigeligt vand, og lad dem stå i blød på køl til i morgen.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og pæren som angivet i ingredienslisten. Kom wasabinaen i en skål.

2. Varm en gryde op med lidt olie, og steg hvidløg, gulerødder, chili og tomattern ved svag varme i 5-6 minutter, til det bliver blødt og klart i farven.

3. Rist imens valnødderne let gyldne på en tør, varm pande. Tag dem af panden, og hak dem groft.

4. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel.

5. Tilsæt de hakkede tomater til gryden med grøntsager, rør rundt, og kog saucen op. Smag til med lidt salt, og lad det simre i 8-10 minutter, til saucen tykner lidt.

6. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 minutter. Dræn vandet fra.

7. Lav imens en dressing af 2 spsk. olivenolie, 1 spsk. eddike, ½ tsk. sennep og lidt salt.

8. Vend salat, pærer og valnødder sammen i en skål, og smag salaten til med dressingen.

Servering
Anret arrabiata-sauce i en dyb tallerken, læg maccheroni ovenpå, og top med frisk wasabina. Krydr med masser af friskkværnet sort peber, og anret pæresalaten ved siden af.

-