Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tortellini med arrabiata-sauce og pære-grønkålssalat

Tortellini med arrabiata-sauce og pære-grønkålssalat

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 bakke rucola
  • 3 fed hvidløg (finthakket)
  • 2 gulerødder (i mindre tern)
  • ½-1 rød chili (finthakket)
  • bakke tomater på gren (i mindre tern)
  • 2 poser cashewnødder
  • 1 flaske mosede tomater
  • 2 pakker tortellini m. seitan og spinat
  • 1 bundt grønkål (ribbet og fintsnittet)
  • 3 pærer (i tynde skiver)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • sennep

Sådan gør du

Køkkennote: 'Arrabiata' betyder 'vred' på italiensk og hentyder her til chilien i saucen, der gør saucen spicy eller "vred". Hvis du vil have din sauce endnu mere vred, kan du bruge chilien hel med kerner eller evt. tilsætte tørret chili.

Faktisk sidder det stof, der gør chilier stærke, ikke i kernerne, men i de hvide ribbe, som kernerne sidder på. Det er vigtigt at huske på, hvis man gerne vil have sin chili mindre spicy.

Til i morgen: Skyl de brune jasminris i koldt vand, og sæt dem over i 7½ dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, og smag til med salt. Køl dem ned, og opbevar dem på køl til i morgen.

Kom de hvide bønner i en skål, dæk med rigeligt vand, og lad dem stå i blød på køl til i morgen.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og pærerne som angivet i ingredienslisten. Kom rucolaen i en skål til servering.

2. Varm en gryde op med lidt olie, og steg hvidløg, gulerødder, chili og tomattern ved svag varme i 5-6 minutter, til det bliver blødt og klart i farven.

3. Rist imens cashewnødderne let gyldne på en tør, varm pande. Tag dem af panden, og hak dem groft.

4. Tilsæt de mosede tomater til gryden med grøntsager, rør rundt, og kog saucen op. Smag til med lidt salt, og lad det simre i 8-10 minutter, til saucen tykner lidt.

5. Sæt imens vand over til pasta, fx i en elkedel.

6. Lav en dressing af 4 spsk. olivenolie, 2 spsk. eddike, 1 tsk. sennep og lidt salt.

7. Kom tortellinien i en anden gryde med spilkogende vand, og tilsæt salt. Kog tortellinien al dente, ca. 3 minutter. Dræn pastaen.

8. Vend grønkål, pærer og cashewnødder sammen i en skål, og smag salaten til med dressingen.

Servering
Fordel arrabiata-saucen i dybe tallerkener, læg tortellini ovenpå, og top med frisk rucola. Krydr med masser af friskkværnet sort peber, og server pæresalaten ved siden af.

-