Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tortillas med fyld af hvide bønner, grøntsager og mozzarella og sprød salat

Tortillas med fyld af hvide bønner, grøntsager og mozzarella og sprød salat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 kartoner kogte hvide bønner
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 2 mozzarellaer
  • 2 pakker tortillas
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 1 bæger slawmix (grønkål, rødkål og gulerod)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike

Sådan gør du

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C, og find 1 pande, samt alle ingredienserne til dagens opskrift frem. Skyl grøntsagerne, og afdryp mozzarellaen.

Tortillas
1. Pil løg og hvidløg. Hak løget, og hak hvidløget fint. Skær peberfrugterne i tern. Halvér cherrytomaterne.

2. Varm lidt olie op på en stor pande, og sautér løg og peberfrugt i 2 min. 

3. Tilsæt hvidløg, tomater, bønner og ½-1 dl vand. Drys med 2 tsk. buena vista-krydderi, og kog det hele op. Lad saucen koge i 2-3 min., til den er lidt tæt, og smag til med salt, peber og evt. mere buena vista. 

4. Skær imens mozzarellaen i tern. 

5. Bred tortillaerne ud på bordet, fordel bønnesaucen i en stribe midt på tortillaerne, og kom mozzarella henover. Rul tortillaerne sammen, og læg dem i et ovnfast fad. Varm dem i oven i 5-7 min., til osten er smeltet.

Salat
6. Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde skiver, evt. på et mandolinjern. 

7. Rør 3-4 spsk. olie sammen med 3-4 spsk. eddike i en salatskål, og vend gulerødder og slawmixet i dressingen. Smag til med salt og peber. 

Servering
Servér de varme tortillas sammen med salaten. 

-