Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tortillas med krydret stegt grønt og hvidløgsdressing

4 personer

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 1½-2 glaskål
  • 2 rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 8 fuldkornstortillas
  • 2 bakker cherrytomater på gren
  • 2 pakker chunks af ærteprotein
  • 1 brev bali-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips

Nyd evt. grønt, der ikke kan være i tortillaerne, som salat ved siden af. Anret i en skål, og dryp med hvidløgsdressing.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Agurk, glaskål, rødløg, cherrytomater

Håndfuld 3: Chunks af ærteprotein

Håndfuld 4: Fuldkornstortillas

Fedt: Olivenolie

Mælkeprodukt: Yoghurt naturel

Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, bali-krydderi

Inden du går igang

Skyl grøntsagerne.

Grøntsagsfyld og hvidløgsdressing
  1. Skær agurken i små tern. Skær glaskålen i tynde strimler eller i små tern. Pil rødløgene, og skær dem i tynde både, eller hak det fint. Anret det hele på et fad.

  1. Pil hvidløget, og pres det. Smag 8 spsk. yoghurt til med hvidløg, 1-2 spsk. olivenolie, salt og peber.

Tortillas og stegt grønt
  1. Varm tortillaerne én ad gangen på en tør pande, ca. 30 sek. på hver side. Hold dem lune i et rent viskestykke.

  1. Halvér cherrytomaterne.

  1. Varm en anden pande op, tilsæt 3-4 spsk. olivenolie, og steg chunks af ærteprotein i 3-4 min. i alt, eller til de er gyldne og gennemvarme. Steg cherrytomater og bali-krydderi med det sidste minuts tid.

Servering

Sæt det hele på bordet, og fyld de varme tortillas med stegt grønt, sprødt grønt og hvidløgsdressing.

-