Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tortillas med pulled pork, sprødt grønt og creme fraiche

1 personer

Ingredienser

  • 1 pakke pulled pork
  • ½-1 roséløg
  • Resten af tomaterne
  • ½ spidskål
  • Alle gulerødderne
  • ½-1 fed hvidløg
  • ½ bæger creme fraiche
  • ½ pakke fuldkornstortillas

Tjek at du selv har

  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Roséløg, tomater, spidskål, gulerødder

Håndfuld 3: Pulled pork

Håndfuld 4: Tortillas

Fedt: Creme fraiche

Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, eddike (fx æbleeddike)

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Pulled pork
  1. Kom pulled pork samt væden, der er ved, i en gryde, og varm det op under låg i ca. 15 min. Tilsæt evt. lidt vand undervejs, hvis det koger tørt.

Grøntsager til fyld
  1. Pil løget, og skær det i tynde både. Skær tomaterne i mindre tern. Snit spidskålen fint. Skræl gulerødderne, og riv dem groft, eller skær dem i strimler. Anret det hele på et fad eller i skåle.

Tortillas og creme fraiche-dressing
  1. Pil hvidløget, og hak det fint. Rør creme fraichen med hvidløg, salt, peber og et par dråber eddike.

  1. Varm tortillaerne én ad gangen på en tør pande, ca. 30 sek. på hver side. Hold dem lune i et rent viskestykke.

Pulled pork
  1. Træk imens kødet fra hinanden med to gafler, og vend det sammen med ⅓ af tomaterne. Krydr med salt, peber og evt. lidt BBQ-krydderi, hvis du har noget tilovers fra dag 2.

Servering

Sæt det hele på bordet, og fyld de varme tortillas med pulled pork, sprødt grønt og creme fraiche-dressing. Nyd grønt, der ikke kan være i tortillaerne, som salat ved siden af.

-