Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Tortillas med torskefisk, forårsløg og lime

4 personer

Ingredienser

  • 2 bundter forårsløg
  • 1 rød lamuyo-peber
  • 2 lime
  • 1 pakke torskefisk i tern
  • 2 poser majs
  • 1 pakke majstortillas
  • 2 bundter orientalsk salatmix
  • 2 bægre creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Majstortillaerne kan også fint varmes i mikroovn – læg dem på en tallerken, og giv dem ca. 1 min. ved 800 kw.

Inden du går igang

Find 2 pander samt alle ingredienser til dagens måltid frem. Skyl grøntsagerne og limefrugten.

  1. Snit forårsløgene fint, og skær peberfrugten i strimler. Skær limefrugten i både.

  1. Skær torskefisken i mundrette stykker. Varm lidt olie op på en stor pande, og steg fisken i den ene side af panden ved middel varme i 2-3 min. Krydr med salt.

  1. Kom peberfrugt og majs på den anden side af panden, og lad grøntsagerne stege med, til de er møre, og til fisken er gylden og gennemstegt, 3-4 min. Krydr grøntsagerne med salt og sort peber.

  1. Lun imens majstortillaerne på en tør pande, til de er gennemvarme, ½-1 min. per side (se køkkennote).

Servering

Fyld majstortillas med salatmix, stegt torskefisk og grønt. Drys med forårsløg, og dryp med limesaft og creme fraiche.

-